Projekt & detaljer
Baggrund
Galleri Vadehavet er beliggende i Nordens ældste by, Ribe, og ejes af Lars Roed, en prisvindende landskabs- og vadehavsfotograf. Galleriet fokuserer på at fremvise det storslåede Vadehav og det smukke, flade, græsklædte landskab langs Nationalpark Vadehavet. Med en passion for at fange lysets spil, naturens råhed og områdets unikke skønhed tilbyder Galleri Vadehavet en bred vifte af motiver fra Nationalpark Vadehavet, Marsken og Ribe by.
Udfordring
Galleri Vadehavet ønskede at modernisere og styrke sin brandidentitet samt øge sin online tilstedeværelse for at nå et bredere publikum. Der var brug for et nyt logo, der kunne afspejle galleriets essens, professionelle produktbilleder, en brugervenlig webshop og en kunstbog, der fremhæver Lars Roeds værker og visioner.
Løsning
Jeg lavede et logo, fik bygget en webshop og designede flyers, skilte og andet offline markedsføringsmateriale. Derudover står jeg for opsætningen af fotokunst i Galleri Vadehavet i Dagmarsgade 9 i Ribe.





Brand identitet
Jeg skabte et logo, der afspejler galleriets fokus på naturens skønhed og lys, hvilket giver en moderne og tidløs identitet, der passer til galleriets værdier.
Billeder
Fotografierne tages i hele Nationalpark Vadehavets område, fra grænsen til Blåvand. De udvalgte billeder gennemgås og redigeres grundigt i både Lightroom og Photoshop, hvorefter de printes som fotokunst. Værkerne sælges via webshoppen, i det fysiske galleri, på messer og gennem forskellige udstillinger. Selve billedet fungerer som produktet, der bringer naturens skønhed ind i hjemmet.














Flere cases

Bøgeholdt
Ribe-virksomhed der forener design, funktionalitet og godt håndværk i smukke, praktiske træprodukter med et bæredygtigt twist.

Ramdals
Online blomsterhandler, der gør det nemt at sende smukke buketter og glæde dine nærmeste.
Kontakt mig
Kontakt mig gerne omkring casen eller andre spørgsmål.
